Retningslinjer for brug af billeder af forsøgsdyr

Formålet med retningslinjer for brug af billeder (billeder/video) af forsøgsdyr er at undgå, at forsøgsdyr bliver udstillet i sammenhænge, der ikke er relevante for forskning.

Retningslinjerne anvendes af medarbejdere, ph.d.-studerende og studerende, som har adgang til brug af forsøgsdyr ved Health på Aarhus Universitet.

  • Der skal være faglig begrundelse for at bruge billederne
    Forskere, ph.d.-studerende og studerende må bruge billeder/video af forsøgsdyr, hvor det er fagligt påkrævet. Det er eksempelvis i undervisningsmateriale, i studerendes rapporter, i publikationer og i ansøgninger til fonde. Studerendes brug af billeder af forsøgsdyr til faglige formål skal godkendes af hovedvejleder eller gruppeleder, før billeder kan anvendes.
  • Opbevaring
    Efter anvendelse skal billeder/video af forsøgsdyr slettes fra arbejdscomputer, telefon eller tablet eller flyttes til en sikker AU-enhed fx et fællesdrev. Billeder/videoer af forsøgsdyr må ikke opbevares på privat computer, tablet eller telefon og må ikke spredes på websites eller sociale medier. Sociale medier forstås som blogs, Facebook, Twitter, Instagram, YouTube, LinkedIn, Messenger, TikTok, Snapchat etc.
  • Studenterforeninger
    Studenterforeninger må bruge billeder/video af forsøgsdyr på deres foreningssites under forudsætning af, at billederne har et fagligt formål, og at disse hjemmesider på ingen måde er offentligt tilgængelige. Studenterforeningerne skal have tilladelse af lederen af dyrefaciliteten til at bruge billeder/video af forsøgsdyr.
  • Medier og offentlighed
    Institutleder og leder af dyrefaciliteterne tager sammen med deres kommunikationspartner stilling til journalister og mediers adgang til billeder og optagelser af forsøgsdyr, når henvendelsen kommer.

Kontakt

Jakob le Fèvre Harslund

Head of Laboratory Animal Core Facility