Fakultetsdyreafdelingen (dyrestalden Bartholinbygningen) er en fælles serviceenhed for dyreeksperimentel forskning og undervisning for forskere og uddannelsessøgende (forskere, speciale- og forskningsårsstuderende) ved Århus Universitet og Århus Universitetshospitaler.
Dyrestalden består af en konventionel dyreafdeling og en barriereafdeling (SPF) til fremstilling og avl af indavlede og genetisk modificerede mus. I tilknytning til dyreafdelingerne findes operationsstuer, isolatorrum , sektionsrum og laboratorier.
Dyrestalden hører under Institut for Biomedicin og den formelle leder er institutlederen.
Det daglige arbejde ledes af staldmesteren, i samarbejde med fakultetsdyrlægen.
I tilknytning til Institut for Biomedicin er der tre mindre stalde i afdeling for Anatomi, Afdeling for Fysiologi og Afdeling for Biokemi.
Arbejdsrutinerne i alle dyrestaldene under Institut for Biomedicin skal harmoniseres, således at der på sigt vil have samme retningslinjer og procedurer.
Der foregår pt et arbejde på at få retningslinjer på plads og lagt på denne hjemmeside.
Ole Bendixen er pt ansat som AC-TAP-assistent og vil kunne assistere ved udarbedelse af retningslinier. Email: ob@microbiology.au.dk